Smedehuset er et lille hvidkalket hus med en fantastisk beliggenhed ned til Hald Sø. Det ligger 2 minutters gang fra Hald Hovedgaard og tildeles forfattere, oversættere og illustratorer, som er berettigede til legatophold på Hald Hovedgaard.

Smedehuset, som er på ca. 70 m2, indeholder følgende rum:

  • entré
  • køkken med bl.a. komfur, køleskab og fryser
  • vinkelstue med sofa/ekstraseng, arbejdsbord, lænestol, spisebord med plads til fire personer og brændeovn
  • stort soveværelse på 1. sal med to enkeltsenge
  • bad og toilet

Huset er opvarmet med varmepumpe og brændeovn (Dansk Forfatter- & Oversættercenter dækker halvdelen af udgifterne til energiforbruget).

Brænde er tilgængeligt.

Der er ingen internetforbindelse i Smedehuset, men adgang til internettet kan nås i Hovedbygningen.

Bor man i Smedehuset uden for perioderne med refugiegæster i Hovedbygningen (se perioder), har man ikke adgang til andet selskab end gæsten i legatboligen Kapellet og personalet på Hald Hovedgaard.

Til gengæld bestemmer man selv, i hvilket omfang man har gæster i Smedehuset, og bl.a. må ægtefæller (o.l.) gerne medbringes.

Smedehuset tildeles efter ansøgning i perioder på 1-2 uger.

Smedehuset søges løbende på nær for juni, juli og de første uger af august – sommerrefugieperioden – som søges pr. 1. april samme år.